I denne forbindelse skal vi tale om at være entreprenør på den måde, hvor man forsøger at opfinde, udvinde eller producere noget, som endnu ikke er set i verden endnu, eller hvor man gør noget bedre af noget eksisterende – hvor det så bare er markant bedre!
Det kan i den sammenhæng være, at man har slået sig ned som entreprenør i Klampenborg, da man har hjemme her og kan arbejde fra ens domicil, hvor man har en stor garage med videre, hvor man kan arbejde og eksperimentere fra.
Man er jo lidt på bar bund, men man er spændt, og folk omkring en har vejledt, guidet og gjort deres til, at man ville komme godt fra start.
Der er styr på sådan noget med, at man skal have orden i økonomien, finde materialer, samarbejdspartnere og tage patent på tingene.
Men nogle gange må man bare slukøret gå fra det at være entreprenør.
Det er okay at kaste håndklædet i ringen
Man ser dem, der er iværksættere, der siger, at de virkelig ville ønske, at de med deres første virksomhed havde den erfaring, som de har nu. Så var tingene gået meget gnidningsfrit.
Men den slags mennesker kan måske slet ikke forestille sig et andet liv end at oprette virksomheder, få dem til at blomstre og så sælge dem videre.
De vil ikke låse sig fast, men de kan lide det selvstændige liv.
Men du som entreprenør har én god idé, som du virkelig har set potentiale i, men det kan bare ikke komme over startfasen af mange forskellige årsager.
Og det er her, det er okay, hvis man indser, at den slags liv måske ikke er noget for en alligevel, for hvis alle fik umiddelbar succes med deres første projekt og blev rige og berømte af det, så havde flere nok kastet sig over det.
Ellers må man jo bare prøve igen, hvis man ikke kan lade være!